14 kreative ideer til børn i alle aldre

Her finder du masser af nemme krea-projekter til børn i alle aldre.  Fra de helt små til de større børn, der elsker at fordybe sig i kreative aktiviteter.

Ferie hjemme med børnene kan være fyldt med kreativ hygge og gode stunder sammen. Derfor har vi samlet en inspirerende guide, du kan bruge igen og igen, når I får lyst til at skabe noget nyt. 

Nogle projekter kan I lave side om side og nyde tiden sammen. Andre kan børnene selv kaste sig over, mens du læner dig tilbage med en kop kaffe og følger med på sidelinjen. Kreativ leg må gerne være nem, sjov og afslappende for alle.

#2 Gør gammel pap til livligt legetøj

Når man kan kombinere upcycling af gammel pap og DIY til børn, klapper vi i vores små hænder. Hjælp derfor ungerne med at lave et kunstnerisk papkassebillede, en sød, legesyg løve, et fantasifuldt akvarie – eller lær dem at binde snørebånd med en sjov papsko!

I de fire gratis DIY’s bliver I guidet nemt igennem de forskellige steps sammen med overskuelige indkøbslister. Og der er også rig mulighed for at bruge rester fra jeres krea-skuffer!  

#3 Magiske malemønstre

At være kreativ med børn behøver ikke at give sved på panden. Det kan sagtens være nemt! Vores designere har nemlig skabt de skønneste malemønstre og påklædningsdukker – og de er ganske gratis.  

Alt I skal gøre er at printe, male, klippe, og se de flotte figurer komme til live. Her er der virkelig underholdning til mange timer, og det er uden tvivl en af vores favoritter blandt krea-projekter til små børn.  

#4 Sjove figurer med piberensere og pompons

Lad de små hænder udforske verden af piberensere! Disse bløde og farverige materialer tilbyder en skøn taktil oplevelse.

Blomster eller mønstre

Børnene kan udfolde deres kreativitet ved at forme piberenserne til forskellige figurer. De kan lave charmerende blomster, som kan pyntes med flotte perler eller pomponer. Eller fantasifulde monstre med sjove, rullende øjne, der kan vikles rundt om en blyant. 

Farverige halskæder

Skab farverige halskæder med pomponer og perler, perfekt til små fingre. Børnene kan bruge en stump nål til at trække perlerne på, så de undgår at stikke sig i de små fingre. Denne aktivitet er ikke kun sjov, men også god til at udvikle hånd-øje koordination. Lad børnenes fantasi løbe løbsk, mens de designer deres egne unikke smykker!

Denne aktivitet er ikke kun en fantastisk måde at stimulere finmotorikken på, men også den taktile sans, når børnene føler og former de bløde materialer.

#5 Lav nemt jeres eget bordtelt

Lad børnene slippe deres kreativitet løs og bygge en hyggelig hule under bordet, mens du stadig kan dække et smukt bord ovenpå.

Indrømmet, her skal mor eller far nok træde til for at skabe selve teltet. Men efterfølgende bliver det stedet for mange timers leg, især hvis du lader børnene dekorere teltet selv.

Vi har udarbejdet en gratis guide til en bordtelt, hvordan du kan sy “huset”, så det passer perfekt til dit bord. Vores eksempel er syet i ubleget bomuldslærred, og vi har derefter dekoreret med tekstiltuscher og tekstilmaling.

Du kan vælge den type stof, der bedst passer til din indretning derhjemme. Så lad legen begynde, og skab magiske øjeblikke med børnene!

Krea-projekter til skolebørn

#1 Sy en mulepose

Her kan dine børn øve sig i at sy på symaskine efter en lige linje og få en flot taske ud af det, som de selv kan bruge efterfølgende. I vores gratis symønster til tote bag finder du skabelonerne for netop dette projekt – lige til at downloade.

Og efterhånden som dit barn får mere erfaring med at sy, kan han eller hun lige så stille udvide arsenalet, fx med en håndlavet gymnastikpose og frugtpose eller en hjemmelavet pude til soveværelset.

#4 Broderi til børn, af børn

Broderi er en sjov og kreativ aktivitet for skolebørn. Vi tilbyder et væld af gratis skabeloner og et stort udvalg af broderitråde, samt tilbehør som nåle, broderiringe, og broderistof.

Gennem broderi udvikler børnene deres kreative evner og finmotorik, mens de skaber smukke kunstværker. Disse kreationer kan bruges til at dekorere alt fra skoletasker og værelser til jakker, hvilket tilføjer et personligt touch til hverdagsobjekter.

Krea-projekter til teenagerne

#1 Strikkeprojekter eller hækleprojekter til børn

Det tager lidt tid at lære at strikke. Men når først din teenager fanger fidusen, er det slet ikke så svært. 

Et godt bud på det allerførste strikkeprojekt er vores gratis opskrift You are so mine scarf FRAYA garn. Her behøver de fine farveskift i tørklædet nemlig hverken være pæne eller korrekte.

Eller et hækleprojekt til børn?

Hækling er en ideel begynderaktivitet for teenagere. Det er relativt nemt at lære, hvilket gør det til en perfekt start for dem, der er nye inden for håndarbejde. Med enkle grundlæggende teknikker kan de hurtigt skabe imponerende projekter som hatte, tørklæder, eller et sødt tøjdyr.

Desuden er hækling en afslappende og sjov måde at tilbringe tid på, samtidig med at man skaber noget unikt.

#2 Sy selv puder til værelset

Det er ret fedt at sy med børn. Og måske er din teen allerede vild med det? Her er en skøn idé til et projekt: Personlige puder til værelset!

Vi har et stort udvalg af gratis symønstre til puder – og selvfølgelig de lækreste metervarer til projektet. Gå fx på opdagelse i vores store udvalg af møbelstof, hvor I finder alt fra møbelfløjl til møbelvelour, møbelstruktur og meget mere.

Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for pudeprojektet – tjek også vores lækre varme- og kølepude ud!

#3 Lav selv smukke hårbånd og hårbøjler

Hvis vi kender din teen ret, skal håret sidde godt HVER dag. Derfor er hårbånd et oplagt krea-projekt!

Sy et hårbånd helt fra bunden eller beklæd en af vores kunststof hårbøjler med stof og perler. Mulighederne er mange.

Få hjælp på Instagram

Tjek vores Instagram-reel for at se en guide til, hvordan du nemt kan sy en række forskellige og stilfulde hårbånd. Det er en fantastisk måde at tilføje et personligt præg til dit outfit.

SE HER

#4 Kom godt i gang med linoleumstryk

Vi har udvidet vores sortiment med et udvalg af produkter til linoleumstryk. Og lige præcis linoleumstryk er et perfekt projekt til teenagere.

Skab flot pynt til teenageværelset med linoleumstryk på papir eller lærred, men også på æsker eller hæfter. Bruger du tekstilmaling, kan du også trykke på tøj og andre tekstilemner - fx muleposer og puder.

Pas dog på fingrene – linoleumsknive er ret skarpe! Vi anbefaler, at du udstyrer din teenager med en linoleumsskæreplade, der med sin smarte kant holder på linoleumspladen, mens skærearbejdet står på.

#5 Lav selv stilfulde smykker

De modebevidste teenagere kan nemt skabe simple, men stilfulde halskæder. Ved hjælp af lædersnor eller fløjlsbånd, kombineret med en enkelt, velplaceret perle eller vedhæng, kan de skabe deres egne unikke smykker.

Dette projekt er ikke kun en mulighed for at udtrykke individualitet, men også en fantastisk måde at lære om smykkefremstilling på.

Start dit barns kreative rejse her

Disse ideer er kun starten på de mange kreative projekter, som børn kan kaste sig over. Og tro os, der er mange flere at udforske! Hvis dit barn er ivrig efter yderligere kreativ udfoldelse, kan de for eksempel prøve at pifte gamle sko op med tekstilmaling.

Vi har også en masse andre lette og sjove kreative ideer til børn. Find en verden af produkter og inspiration i din lokale Selfmade-butik eller dyk ned i vores omfattende samling af krea-projekter online.

Du kan finde et hav af produkter og inspiration i din lokale Selfmade store. Eller dyk ned i hele vores verden af krea-projekter her.

Se alle gratis mønstre

Luk