♥︎ Juleinspiration · Borddækning

Dæk op til julens hyggeligste stunder

Julens bedste stunder begynder ofte omkring bordet. Find inspiration til duge, servietter og små kreative detaljer, og dæk et julebord, der inviterer til lange middage, gode snakke og lige én småkage mere.

Kreative julesysler

Dæk op til dem, du holder af

Et smukt julebord behøver ikke være svært at skabe. Begynd med en dug, du holder af, tilføj stofservietter og et par personlige detaljer, og lad bordet danne rammen om alt det hyggelige, der skal ske omkring det.

Lad dugen sætte stemningen

Dugen er en nem måde at give julebordet sit helt eget udtryk. Sy den for eksempel i jacquard eller vævet bomuld med et fint julemotiv, eller vælg hør, hvis du er glad for et mere enkelt og naturligt udtryk. Så er scenen sat til resten af bordet.

Inspiration til dig

Små detaljer, der gør julebordet dit

En stofserviet kan meget mere end bare ligge pænt ved tallerkenen. Fold den som et juletræ eller et hjerte, giv den et lille broderet motiv, eller hold den helt enkel med et fint bånd. Her er fire idéer, der er nemme at tage med til dit eget julebord.

Fold servietten som et juletræ

En lille juleidé, der straks gør noget særligt ved bordet. Følg vores guide trin for trin, og fold stofservietten som et juletræ.

Sy servietter med flotte hjørner

Vil du sy dine egne stofservietter? I vores trin for trin-guide viser vi dig, hvordan du syr flotte, skarpe hjørner, så servietterne får en fin afslutning. En god lille teknik at have med til både julens bord og resten af året.

Lad stofservietterne sætte prikken over i’et

Hør/bomuld er et oplagt valg til stofservietter og giver bordet et fint, naturligt udtryk. Vælg en nuance, der passer til din borddækning, eller bland forskellige farver, og saml det hele med et fint bånd.

Fold servietten som et hjerte

En sød lille detalje til dem, du glæder dig til at samle omkring bordet. Følg guiden, og fold et hjerte til hver kuvert.

Inspiration til dig

Lidt stof, masser af julestemning

En bordløber kan være nok til at give bordet et helt nyt udtryk. Læg den direkte på bordet, eller kombinér den med en enkel dug, og lad mønsteret få lov til at fylde. Sy din egen i et stof, du holder af, og brug den jul efter jul.

Inspiration til dig

Sæt dit eget præg på julebordet

Det er de små hjemmelavede detaljer, der gør bordet til dit. Find et projekt, du har lyst til at hygge dig med, og gør servietter og dug lidt mere personlige til årets julemiddage.

Brodér en lille julehilsen

Gør stofservietterne ekstra personlige med små broderede julehilsner. Brug vores skabelon, vælg din favorit, og sy en lille hilsen til dem omkring bordet.

Find skabelonen her →

Mal direkte på dugen

Penslerne må også gerne komme med til bords. Mal sløjfer, stjerner eller dine egne julemotiver på en lys dug, og skab en borddækning, der ikke ligner alle andres.

Find alt tekstilmaling her →


Brodér fine snefnug

Et enkelt snefnug kan gøre en stor forskel. Brug vores broderiskabelon til at pynte stofservietterne med små snefnug, og lav et sæt, du kan finde frem jul efter jul.

Find skabelonen her →

Filt små julekugler til bordet

Lav små filtede julekugler, og brug dem som en personlig detalje ved hver kuvert. Når middagen er slut, kan de flytte videre op på juletræet.

Find vores guide her →

Juleinspiration

Udforsk årets juleavis

Udforsk hele 63 sider fyldt med juleidéer, inspiration og kreative projekter. Bliv inspireret til alt fra pynt og gaver til hyggelige sysler i december.

Læs avisen her →

♥︎ Julens nyhedsbrev

Kunne du tænke dig flere idéer?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nye idéer, kreative projekter og sæsonens materialer direkte i din indbakke.

  • Gratis mønstre og DIY guides
  • Tilbud før alle andre
  • Masser af inspiration
Luk