Flagermus DIY til Halloween
– idéer til pynt og kostumer
Når mørket falder på, dukker flagermusene frem fra deres skjul.
Flagermus er det perfekte udgangspunkt for et (u)hyggeligt Halloween-tema med flagrende vinger, mystiske silhuetter og et strejf af gys.
Her kan du finde idéer til, hvordan du selv kan lave alt fra flagrende dekorationer og uhyggelig bordpynt til kostumer med store flagermusvinger.
Slip kreativiteten løs, og forvandl dit hjem til en hule, hvor flagermusene spreder (u)hygge i hver en krog.
Nemt flagermus kostume
Kom nemt og hurtigt i mål med et flagermus-kostume til både børn og voksne. Det eneste det kræver er stof, tråd, sort tekstilfarve og elastikbånd, og du har et par flotte flagermusvinger.
Lad flagermusene byde gæsterne velkommen
Byd gæsterne velkommen med (u)hygge allerede ved hoveddøren. De små flagermus-ophæng skaber en stemningsfuld effekt – hæng dem i en krukke udenfor eller lad dem dale ned fra en kroget troldegren indenfor og forstærk Halloween-stemningen.
Flagermus pynt
Et hurtigt, lille syprojekt, hvis du gerne vil have Halloween-stemningen uden at det bliver for meget. De små, søde flagermus-ophæng er perfekte til at hænge fra en gren eller som her, hvor de bruges til at give lysestagen et lille strejf af uhygge.
Print-selv skabelon: Flagermus & spøgelser
Med denne enkle skabelon kan du hurtigt lave dine egne (u)hyggelige flagermus og spøgelser. Print, klip og pynt – nemmere bliver Halloween-dekorationer ikke.