SKAB PLADS TIL HYGGE UDENFOR
Sy dine egne hynder
Forestil dig lange sommeraftener, bløde siddepladser og et uderum, der føles som helt dit eget. Her finder du metervarer, der kan holde til livet udenfor og gøre dine idéer til noget, I har lyst til at samles om.
Er du i tvivl om, hvilket stof du skal vælge?
👉 Se vores guide til valg af hyndestof →
Valg af metervarer til hynder
Når du vælger stof til dine hynder, handler det ikke kun om farver og mønstre. Det handler også om, hvordan dine hynder skal bruges i hverdagen. Skal de ligge ude hele sommeren, eller tages ind efter brug? Skal de kunne klare lidt af hvert, eller er det vigtigste, at de føles bløde og rare at sidde på?
For at gøre det nemmere at vælge, er der især tre ting, der er gode at have med i tankerne:
-
Slidstyrke
Hvis hynderne bliver brugt ofte, er det en fordel med et slidstærkt stof, der holder sig pænt over tid. Det gør, at du kan bruge dem igen og igen uden at gå på kompromis med udtrykket. Gå efter en metervare med høj Martindale-værdi.Martindale er et mål for, hvor godt stoffet tåler slid, og jo højere tallet er, desto bedre kan det holde til hverdagsbrug.
-
Lysægthed
Står dine hynder i solen, er det værd at vælge en metervare, der holder godt på farven. Så kan du nyde det samme udtryk, selv efter mange solrige dage. Gå efter en metervare med høj Lysægthed-værdi.Lysægthed fortæller noget om, hvor godt stoffet holder på farven, selv når det bliver udsat for direkte sollys.
-
Vandafvisning
Udelivet er uforudsigeligt. Dug om morgenen, en sommerbyge eller et glas, der vælter. Det sker. Derfor er det rart med en metervare, der enten afviser vand eller tørrer hurtigt igen.Syntetiske fibre er gode til netop det, fordi de ikke suger fugt. Men tænk også på, om materialet føles behageligt mod huden.
Er du i tvivl om, hvad der passer bedst til dig, kan du tage udgangspunkt i, hvordan du gerne vil bruge dit uderum. Vil du kunne lade hynderne ligge fremme, er det en fordel med mere robuste og vejrbestandige metervarer. Vil du derimod skabe et blødt og hyggeligt udtryk, kan du vælge frit og bare tage hynderne ind, når dagen er slut.
Der er ikke ét rigtigt valg. Det handler om at finde det stof, der passer til dine stunder.
Det bedste stof til hynder
I princippet kan du sy hynder af næsten alle slags boligmetervarer. Men med slidstyrke, vandtæthed og lysægthed in mente, anbefaler vi især følgende kategorier:
Canvas
Canvas er et slidstærkt og alsidigt valg, der egner sig godt til hynder, som bliver brugt ofte. Den tætte vævning gør stoffet robust, og vælger du en udendørs variant, får du også god modstandsdygtighed over for både sol og fugt. Et oplagt valg til dig, der gerne vil have hynder, der kan holde til at være en fast del af uderummet.
Halv-panama
Halv-panama har en kraftig struktur, der giver et blødt og levende udtryk. Det er et godt valg til hyggelige kroge, hvor stemningen er i fokus. Stoffet er ikke vandafvisende, så det har bedst af at blive taget ind efter brug. Til gengæld får du stor frihed til at vælge farver og mønstre, der gør dit uderum personligt.
Dralon®
Dralon® er skabt til udeliv og kombinerer holdbarhed med komfort. Stoffet er både vandafvisende og UV-resistent, hvilket hjælper med at bevare farverne over tid. Samtidig er det blødt at sidde på, så du får hynder, der både fungerer praktisk og føles rare.
Møbelstruktur
Møbelstruktur er et stærkt valg til hynder, der skal kunne holde til lidt af hvert. Stoffet har høj slidstyrke og en fast overflade, som gør det velegnet til daglig brug. Det er ofte fremstillet i polyester, hvilket betyder, at det holder godt på farven i sollys. Et godt valg til dig, der ønsker et enkelt udtryk med fokus på holdbarhed.
Sådan syr du hynder til pallesofa eller havestole
Vi har udviklet et par gratis syvejledninger til hynder. Download dem gratis for at komme i gang med dine hynder. Hvis du foretrækker at sy efter eksisterende hynder eller på frihånd, så vær opmærksom på at måle dine møbler nøjagtigt. Husk også at tage højde for fyldets tykkelse.
Fyld til hynder
Skum og polyesterfyld er bedst egnet til udendørs brug, da det tørrer hurtigt og ikke bliver jordslået. Sy gerne med lynlås eller velcrolukning, så du nemt kan vaske dine hyndebetræk, når de trænger til det.