Ideer med filtegarn
Filtegarn – uldgarn til filtning i vaskemaskinen
Filtegarn er uldgarn, du kan filte i vaskemaskinen. Det gælder garn i ren uld, som ikke er superwash-behandlet. Når du udsætter ulden for varme og bevægelse, åbner fibrene sig og filter sammen. Fibrene trækker sig sammen, og arbejdet bliver fast, kompakt og formstabilt.
Det særlige ved garn til filtning er, at du bevidst strikker eller hækler dit projekt større end den ønskede størrelse.
Når du derefter vasker det, krymper det og former sig.* Resultatet er en tæt og slidstærk kvalitet i filtet uld,
som både holder faconen og føles lun.
* Vær her obs på, at forskellige uldtyder krymper forskelligt, så det er en god idé, at lave en test, inden du strikker hele projektet.
Hvorfor vælge filtegarn?
Når du filter uld, skaber du et materiale, der isolerer effektivt og holder godt på varmen. Den tætte struktur gør samtidig arbejdet mere robust. Det gør filtegarn ideelt til hjemmesko, sutsko til børn, tasker, kurve, siddeunderlag og andre projekter, der skal kunne holde til daglig brug.
Især til hjemmesko er filtegarn populært. Du kan forme dem præcist i vask, så de passer i størrelsen. Samtidig får du et naturligt og åndbart materiale, som føles varmt og behageligt mod huden.
Sådan filter du korrekt
Når du vil filte uld, skal du ikke vælge uldprogram eller uldvaskemiddel. De er udviklet til at beskytte fibrene og modvirker netop filtning.
Vælg i stedet et almindeligt vaskeprogram med bevægelse og brug almindeligt vaskemiddel eller vaskesoda med høj pH-værdi. Det er kombinationen af varme, vand, sæbe og bevægelse, der får fibrene til at arbejde og filtre sammen.
Strik eller hækl altid en prøve først. Forskellige typer uldgarn krymper forskelligt, og din vaskemaskine samt størrelsen på dine pinde påvirker også resultatet. Når du tester en prøve, ved du, hvor meget arbejdet trækker sig sammen.
Køb filtegarn online eller i butik
Du kan købe filtegarn online her på siden og finde hele udvalget samlet ét sted. Her finder du også strikkepinde, hæklenåle og andet tilbehør til strik og hækling.
Vil du hellere mærke garnet i hånden, er du altid velkommen i en af vores Selfmade® butikker. Her kan du se farverne, mærke kvaliteterne og få vejledning om garnvalg, strikkefasthed og hvor mange nøgler, du skal bruge til dit projekt i filtet uld.