♥︎ Juleinspiration · Christmas Sweaters
Årets julesweater laver du nemt selv
Kreative julesysler
Lav en juletrøje, der er helt din egen
Der er noget helt særligt ved en hjemmelavet juletrøje. Til dig selv, din partner eller de små i familien. Find garn, stof, glimmer og julepynt frem, og giv fantasien frit spil.
Her må det gerne være lidt skørt, lidt hyggeligt og meget personligt. Sæt julemusikken på, find de kreative sager frem, og gå på opdagelse i idéerne her på siden. For når det kommer til julesweaters, er næsten alt tilladt.
Sådan laver du din egen julesweater
Sy din egen sweatshirt i en god julefarve, fx i isoli eller jersey, og brug den som udgangspunkt for din helt personlige julesweater. Når trøjen er klar, begynder det sjove. Nu skal der nemlig pyntes.
Upcycle en gammel trøje
Du kan selvfølgelig også springe syningen over og finde en gammel sweatshirt eller trøje frem fra skabet. Med lidt julepynt kan den hurtigt få nyt liv og måske blive fast inventar til december.
♥︎ Lad dig inspirere
Sådan ser vores sweaters ud
En ekstra lang sweater med lækkert håndmalet julemotiv i tekstilmaling.
En sweater i grøn isoli, pyntet med julepynt i filt og stofrester
En julevest dekoreret med pomponer, sølvkæder og bjælder.
En sweatshirt med honningkagemand og tekst i filt
En kort sweater med julemotiver på en nålefiltet krans
Pynt din juletrøje
Når du har trøjen på plads, skal du i gang med at pynte. Vi har alverdens sytilbehør og hobbyartikler, som kan få enhver trøje i julestemning! Klip fx små julemotiver i filt eller stofrester og sy dem direkte på trøjen.
Tekstilfarve og strygestof
Du kan også give trøjen julehumør med tekstilmaling eller strygestof. Lav fx rensdyr, snemænd eller julemotiver, og slut af med pailletter, pomponer eller bjælder, hvis den lige skal have lidt ekstra.
Julestrik
Den strikkede juletrøje er en ægte klassiker
Find garn frem i julens farver, og strik en juletrøje, du har lyst til at finde frem år efter år. Du kan holde den enkel i rød, grøn og hvid eller kaste dig over mønsterstrik med snefnug, grantræer og andre julemotiver.
Vi har gratis strikkeopskrifter, som er lige til at gå i gang med. Så er det bare at vælge din favorit, finde garn og strikkepinde frem og få lidt jul på pindene.
♥︎ Julens nyhedsbrev
Kunne du tænke dig flere idéer?
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nye idéer, kreative projekter og sæsonens materialer direkte i din indbakke.
- Gratis mønstre og DIY guides
- Tilbud før alle andre
- Masser af inspiration
Mere inspiration
Endnu flere idéer til kreative juleprojekter
Har du fået lyst til mere? Gå på opdagelse i vores juleunivers, hvor vi har samlet kreative idéer til pynt, gaver og hyggelige projekter, du kan lave hele december.