Sådan syr du dine egne gardiner
Skab stemning med gardiner
Gardiner skaber stemning, bløder lyset op og samler rummet. Drømmer du om at sy dine egne, er der mange gode grunde til at gøre det selv.
Sy gardiner efter din stil
Når du syr dine egne gardiner, kan du skabe et unikt udtryk, der passer perfekt til både dit hjem og dine vinduer. Samtidig er det en hyggelig og prisvenlig løsning.
Kom godt i gang med vores gardinguide
I vores gardinguide guider vi dig trin for trin, så du nemt kan sy dine egne gardiner. Det er enklere, end du måske tror.
Værd at overveje, inden du går i gang
Der findes mange typer gardiner og lige så mange måder at hænge dem op på. Derfor har vi samlet de vigtigste tips og spørgsmål, som er gode at overveje, før du går i gang.
Hvordan vil du hænge dit gardin op?
Hvilket formål har gardinet?
- Skal gardinet kunne mørklægge rummet, kan du vælge en mørklægningsmetervare, der effektivt lukker lyset ude. Ønsker du derimod, at lyset stadig skal kunne trænge ind, er voile og andre lette, transparente metervarer et godt valg.
- Vil du bruge gardinet til at holde kulden fra vinduet ude, anbefaler vi en kraftig metervare, fx møbelstof, som både isolerer godt og giver et eksklusivt udtryk.
- Er gardinet primært til pynt, kan du vælge lette metervarer som blonde, voile eller tynde bomuldsmetervarer, der giver rummet et blødt og dekorativt look.
- Skal gardinet bruges til afskærmning, fx foran en reol eller som rumdeler, anbefaler vi en slidstærk metervare som møbelstof eller canvas. Det giver et gardin, der holder sig pænt og fungerer godt i hverdagen.
Husk at tage højde for krymp
Kom godt i gang med dine gardiner
Sy gardiner med wavebånd
Sy gardiner med kouseringe
Sy gardiner med rynke bånd
Sy hejse- og liftgardiner
Sy gardiner der klæder rummet
Uanset om du syr gardiner til store eller små vinduer, findes der enkle greb, der kan give dit rum et smukkere og mere harmonisk udtryk. For det flotteste resultat bør gardiner hænge højt over vinduet. Vælger du en gardinskinne, anbefaler vi en, der er ca. 20% bredere end vinduet og placeres ca. 10 cm over vinduet eller direkte i loftet. Det får ikke bare gardinet til at hænge flot, men giver også illusionen af et større vindue.
Særligt tip til lange gardiner
Skab rum med optiske illusioner
Sådan syr du gardiner med store mønstre
Har du valgt en metervare med store mønstre eller markante motiver, kan det være nødvendigt at bruge lidt ekstra stof. Det sikrer, at mønsteret flugter pænt på tværs af gardinfagene, så de hænger smukt ved siden af hinanden.
Det samme gælder, hvis du syr et ekstra bredt gardin og skal samle flere stofbaner. Her er det også vigtigt at tage højde for mønsterets placering, så udtrykket bliver harmonisk.
Hvor meget ekstra metervare du skal bruge, afhænger af mønstrets størrelse. Har du brug for hjælp, er du altid velkommen i din lokale Selfmade®-butik eller hos vores kundeservice.
Et par gode råd, når du syr gardiner
Giv gardinet et flot fald med zinkbånd
Læg zinkbånd i ombukket nederst i gardinet, hvis du vil have et pænere og mere roligt fald. Det er især en god idé til tynde metervarer.
Brug rynkehoved for flotte folder
Rynkehovedet er den del af gardinet, der sidder over rynkebåndet. Det hjælper gardinet med at holde de fine folder, så det hænger pænt.
Vil du skjule gardinskinnen?
Så skal du sy rynkebåndet på i samme højde som skinnen er bred plus ca. 1 cm. Sidder stangen tæt på loftet, kan du nøjes med at sy båndet 1 cm fra toppen.
Gardiner med kouseringe kræver også rynkehoved
Her anbefaler vi ca. 2 cm fra kouseringen til gardinets overkant for det flotteste resultat.
Få rådgivning til dit gardinprojekt
Besøg en af vores 9 butikker og få personlig rådgivning til dine gardiner. Fortæl os om dit projekt, så hjælper vi dig med at finde de helt rigtige metervarer og det rette tilbehør. I butikken kan du se og mærke materialerne, før du beslutter dig.
Du kan også bestille stofprøver online eller kontakte vores kundeservice, som står klar til at hjælpe dig godt i mål med dine nye gardiner
Sådan plejer du dine gardiner
Trænger dine gardiner til en opfriskning, kan de som regel vaskes i maskine.
- Brug et skåneprogram med lav centrifugering, fx uldprogram
- Det mindsker krøl og skåner metervaren
Vigtigt: Ikke alle metervarer tåler vask. Følg altid vaskeanvisningen. Tåler dine gardiner ikke vask, kan du ryste dem udenfor og hænge dem til luftning.
Store gardiner
Vask gerne hvert gardinfag for sig. Det giver et bedre resultat og skåner både gardiner og vaskemaskine.
-
God plads i maskinen
Gardinerne får plads til at bevæge sig, så vand og vaskemiddel kan cirkulere frit. -
Ensartet rengøring
Hvert gardin bliver renset og skyllet jævnt. -
Mindre risiko for skader
Våde gardiner er tunge, og separat vask reducerer belastningen. -
Høj vandstand
Mere vand hjælper med at opløse vaskemidlet og skylle metervaren ren.
Håndvask og damp
Du kan også vaske dine gardiner i hånden og derefter vride dem forsigtigt op eller centrifugere dem ved lav hastighed.
Vil du blot friske dem op, kan du bruge et dampprogram i vaskemaskinen eller en håndholdt damper.
Tørring
- Hæng gardinerne op, mens de stadig er let fugtige
- Glat dem evt. let med strygejern
- Fold dem i deres naturlige folder
- Bind evt. et bånd om forneden, mens de tørrer