SKAL DU SY GARDINER?

Shop gardinstof og gardintilbehør her

Gardiner er en essentiel del af din boligindretning. Hos Selfmade finder du alt, du skal bruge, til at sy gardiner; metervarer, sytilbehør og skøn inspiration.

Er du i tvivl om, hvilket stof du skal vælge?
👉 Se vores guide til valg af gardinstof →

Sådan vælger du stof til gardiner

Det kan være svært at vælge det rette stof til gardiner med så mange muligheder. Uanset om du vælger bomuld eller polyester, afhænger det rigtige valg af både funktion og udtryk.

Hos Selfmade har vi over 45 års erfaring med metervarer, herunder gardinstof. Her guider vi dig gennem de vigtigste overvejelser, så du nemmere finder det rigtige stof.

#1 Lysægthed
Skal gardinet hænge i direkte sollys, bør du vælge en metervare med høj lysægthed, fx en polyesterblanding som hør/polyester eller bomuld/polyester. Syntetiske fibre falmer typisk mindre end naturlige.
#2 Vægt
Nogle stoffer er tunge, og ikke alle gardinsystemer kan bære dem.. Sørg derfor for, at dit gardin og ophæng passer til materialet.
#3 Drapering
Hvordan stoffet falder, har stor betydning for udtrykket.Velour og voile er kendt for deres flotte drapering, men også hør- og polyesterblandinger giver et smukt fald.
#4 Tæthed
Vil du undgå indkig, skal du vælge en tæt og uigennemsigtig metervare.
#5 Mørklægning
Vil du skærme helt af for lys, bør du vælge en lysdæmpende eller mørklæggende metervare eller kombinere med mørklægningsfoer. Det er især relevant i soveværelser.

Hvilke metervarer er bedst til gardiner?

Det afhænger af dine behov. Valget af gardinstof påvirkes blandt andet af lysægthed, vægt, drapering, tæthed og eventuel mørklægning. Det rigtige stof afhænger både af rummets funktion og det udtryk, du ønsker.

Er du i tvivl om, hvilket gardinstof du skal vælge? Start med denne enkle tommelfingerregel:

• Ønsker du lette og luftige gardiner → vælg voile
• Vil du skærme helt af for lys → vælg mørklægningsstof
• Ønsker du et tungt og eksklusivt fald → vælg velour
• Har gardinet meget sollys → vælg en polyesterblanding

Kort sagt: Vælg stof ud fra lys, funktion og det udtryk, du vil skabe.

Gardiner i bomuld

Bomuld er et robust og slidstærkt materiale, der ofte anvendes i boligtekstiler. Det er nemt at vedligeholde, for det kan maskinvaskes, men det har også ulemper. Bomuld har en tendens til at blegne under sollys. Stoffet bliver også nemmere jordslået, især i våde rum.

Derfor kan det være en fordel at vælge en bomuldsblanding med polyester, fordi det øger stoffets holdbarhed og gør det mere modstandsdygtigt over for både sollys og fugt. Samtidig bevarer du det naturlige udtryk fra bomulden, men med en kvalitet, der holder sig pæn i længere tid.

Gardiner i polyester og blandingskvaliteter

Polyester og blandingsmetervarer er ofte et godt valg, hvis du ønsker gardinstof med højere lysægthed og mindre risiko for at falme. Det gælder især i rum med meget sol, hvor naturlige fibre hurtigere kan miste farve og udtryk.

En blanding af fx hør og polyester eller bomuld og polyester kan være en god løsning, hvis du vil kombinere et naturligt look med bedre holdbarhed. Mange vælger netop disse kvaliteter til gardiner, fordi de både falder pænt og holder sig flotte i længere tid.

Lette og transparente metervarer til gardiner

Hvis du ønsker et let og luftigt udtryk, kan du vælge transparente eller halvtransparente kvaliteter som voile. Den type gardinstof lader lyset slippe blødt ind i rummet og egner sig godt til fx stue, køkken eller andre rum, hvor du gerne vil bevare et lyst og let udtryk.

Lette metervarer til gardiner er ofte mere dekorative end afskærmende. De fungerer derfor bedst, når behovet ikke er fuld afskærmning eller mørklægning.

Tungere gardinstof med mere fylde

Ønsker du gardiner med mere tyngde og et mere markant fald, kan du se mod tungere kvaliteter som velourchenille eller kraftigere blandingsmetervarer. De giver et mere roligt og eksklusivt udtryk og kan samtidig bidrage til både isolering og en vis lyddæmpning i rummet.

Det er især relevant i større rum eller i hjem, hvor du gerne vil skabe en mere dæmpet og behagelig atmosfære. Husk dog altid at tjekke, om dit gardinsystem kan bære vægten af den valgte metervare.

Andre overvejelser, når du vælger gardinstof

Nogle metervarer til gardiner har også praktiske egenskaber ud over det visuelle. Tungere og mere tætte kvaliteter kan hjælpe med at holde bedre på varmen og dæmpe lyd, hvilket kan være en fordel i rum med træk, store vinduespartier eller meget støj.

Vil du læse mere om varme og isolering i boligen, kan du se vores guide med tips til at holde på varmen.

Så meget stof skal du bruge

Hvor meget stof du skal bruge, afhænger af både gardintype, bredde, længde og hvor meget fylde du ønsker. Forskellige gardinløsninger kræver forskellige beregninger, og det kan hurtigt blive uoverskueligt.

I vores gardinguide viser vi dig trin for trin, hvordan du måler op til de enkelte gardintyper og beregner den rigtige mængde stof.

Brug for hjælp til at sy gardiner?

Hvis du gerne vil videre fra valg af gardinstof til selve syprocessen, kan du finde mere hjælp i vores udførlige gardinguide. Her finder du inspiration, opmåling og tips til at komme godt i mål med dit gardinprojekt.

Typiske fejl når du vælger gardinstof

En klassisk fejl er at vælge gardinstof ud fra udseende alene. Mange overser, hvordan lys, vægt og fald påvirker resultatet. Et stof kan se flot ud, men falde forkert eller slippe for meget lys igennem.

En anden typisk fejl er ikke at tage højde for gardinets funktion. Skal det skærme af, mørklægge eller blot være dekorativt? Det har stor betydning for valg af metervare. Tænk gerne både funktion og udtryk ind fra start, så du undgår at skulle sy om eller vælge om senere.

Læs vores guide: Sy selv gardiner

Læs vores guide: Sy selv gardiner

LÆS MERE
Læs vores guide: Sy selv gardiner

Læs vores guide: Sy selv gardiner

LÆS MERE

Forskellige gardintyper

Der findes mange typer gardiner, og valget af model har betydning for, hvilket gardinstof der fungerer bedst. Nogle gardiner er mest dekorative, mens andre er udviklet til at skærme af, mørklægge eller dele et rum op. Du finder også et stort udvalg af gardintilbehør, som kan hjælpe dig godt i mål.

#1 Pyntegardiner
Et pyntegardin består typisk af en enkelt stofbane og bruges primært dekorativt. Det hænger ofte i siderne af vinduet og tilfører rummet farve og fylde. Brug det som supplement til gardiner, der kan trækkes for.
#2 Gardiner med rynkebånd
Et klassisk valg til både stue og køkken. Rynkebånd giver et jævnt og pænt fald og fungerer godt til både korte og lange gardiner. Få vores gratis syguide til gardiner med rynkebånd her.
#3 Gardiner med kouseringe
Et enkelt og moderne valg. Gardiner med kouseringe er nemme at montere og egner sig godt til stue, køkken eller som let rumdeler. Få vores gratis syguide til gardiner med kouseringe her.
#4 Gardiner med løbegang
En enkel løsning, hvor gardinet trækkes direkte på stangen. Velegnet til stue, køkken og kortere gardiner.
#5 Gardiner med læg
Giver et mere klassisk og gennemarbejdet udtryk. Kan syes med 1, 2 eller 3 læg alt efter, hvor fyldigt gardinet skal fremstå.
#6 Liftgardiner
En fleksibel løsning, der kan bruges i de fleste rum. Velegnet til både afskærmning og mørklægning, afhængigt af dit valg af gardinstof. Få vores gratis syguide til liftgardiner her.
#7 Wavegardiner
Wavegardiner giver et moderne og ensartet fald med bløde bølger, der kører jævnt langs skinnen. De egner sig særligt godt til store vinduespartier og rum, hvor du ønsker et roligt og stilrent udtryk. Få vores gratis syguide til wavegardiner her.

Fuldend dine gardiner med foer

Foer kan forbedre både udseende og funktion. Det giver et pænere fald, beskytter stoffet og kan samtidig bidrage med isolering eller mørklægning. Har du valgt en mønstret metervare, giver foer også en flottere bagside, så gardinet fremstår pænt fra begge sider.

Vær dog gerne opmærksom på vægten. Kraftige metervarer som velour kræver ofte et lettere foer som gobelin eller bomuld, så gardinet ikke bliver for tungt. Ønsker du mørklægning, kan du vælge et foer i mørklægningskvalitet.

Sikkerhed

Bruger du snore eller andre betjente løsninger, er sikkerhed vigtig, især i hjem med børn. Med det rette gardintilbehør kan du sy gardiner, der lever op til EN13120. Fx kan snore fastgøres med snorvikler, så risikoen for ulykker mindskes.

Luk