Chiffon

Chiffon er en semi-transparent kvalitet med et fyldigt fald som er velegnet til både kjoler, toppe og bluser.

Leder du efter noget bestemt? Med vores filter kan du sortere produkter efter kategori, farve, motiv og mere.

Populære metervarekategorier

Populære sytilbehørskategorier

Chiffon som metervare

 

Du er landet i vores varegruppe med chiffon metervarer. Her finder du både ensfarvet chiffon og chiffon med print.

 

Hvad er chiffon?

 

Chiffon er en vævet metervarer og kan fremstilles af forskellige materialer såsom bomuld, silke, viscose og syntetiske fibre. Hos Selfmade® / STOF & STIL finder du hovedsageligt chiffon i polyester, da det ofte har en lidt højere slidstyrke, tager godt imod farve og har en fornuftig pris.

 

Hvad kan chiffon bruges til?

 

Chiffon er en tynd og fin metervare, som falder utrolig flot. Af den årsag er chiffon også meget populær at bruge til festtøj, florlette nederdele, chiffon bluser, fint lingeri og lette tørklæder. Chiffon er ofte ret transparent og kan derfor også anvendes til fx at sy små gaveposer eller smykkeposer, som kan bruges som gaveindpakning. Eller brug chiffon til at lægge på bordet over en anden dug for at skabe en smuk effekt.

 

Tips til at sy i chiffon

 

På grund af chiffonens lethed kan det være en udfordring at sy i, og man kan nemt opleve, at sømme i chiffon skrider eller går op. Men heldigvis findes der også råd for det. Du kan for eksempel vælge at sy tøjet sammen med franske sømme, som er mere holdbare fordi trevleenderne bliver lukket inde og dermed ikke slides på. Ikke mindst er franske sømme også mere diskrete, så sømmen ikke er så synlig igennem den ofte gennemsigtige chiffon.

 

Vedligeholdelse af chiffon

 

Chiffon er en meget fin metervare, og det er derfor en god ide at begrænse, hvor ofte det bliver vasket. Følg altid vaskeanvisningen på den enkelte chiffon – denne finder du både på produktsiden her i webshoppen samt på den label, der påføres stoffet ved køb.

 

Alternativer til chiffon

 

Hvis du ikke lige finder den chiffon, du er på jagt efter, har vi også alternativer til chiffon, som du bør tage et kig på. Prøv for eksempel at se vores udvalg af crepe og crepe georgette, silke eller organza silke. Alle disse kvaliteter er også lette og har et smukt fald og kan derfor ofte erstatte chiffon