OBS! Falske webshops

Vi oplever desværre, at der findes falske webshops, som udgiver sig for at være Selfmade®. De forsøger at ligne vores kreative univers, men de har intet med os at gøre.

Her får du en enkel guide, så du kan føle dig helt tryg, når du handler hos os.

Sådan genkender du en falsk webshop


Når en webshop udgiver sig for at være Selfmade®, er der flere tegn, du kan holde øje med. Her er de mest typiske indikatorer.

1. Webadressen ser forkert ud
En ægte Selfmade webshop starter altid med https://www.selfmade.com/

2. Sproget virker upræcist
Falske sider bruger ofte automatiske oversættelser. Det giver tekster med stavefejl, blandede sprog og beskrivelser der ikke passer til produkterne.

3. Du skal betale i en anden valuta
Hos Selfmade® betaler du altid i din egen valuta. Hvis valutaen skifter, bør du stoppe købet med det samme.

4. Kontaktoplysninger mangler
En seriøs webshop viser tydelige kontaktoplysninger. Hvis der mangler telefonnummer, kundeservice eller adresse, bør du være opmærksom.

5. Webshoppen er ikke knyttet til vores sociale medier
Falske sider linker sjældent til vores officielle profiler. Du finder os altid på InstagramFacebook, TikTok og YouTube som Selfmade®.


Er du i tvivl? Vi hjælper dig gerne


Hvis du står med en webshop, der virker mistænkelig, eller hvis du har modtaget en henvendelse, du ikke føler dig tryg ved, så kontakt os endelig.

E-mail: [email protected]
Telefon: 70 22 21 21

Du kan ringe til os mandag til torsdag 9.00 til 16.00 og fredag 9.00 til 14.30.

Har du allerede handlet på en falsk webshop?


Hvis du har mistanke om, at dine oplysninger er blevet misbrugt, anbefaler vi, at du hurtigt kontakter din bank. De kan hjælpe dig med næste skridt og sikre, at dine betalingsoplysninger bliver beskyttet.

Du er også velkommen til at række ud til os, hvis du har spørgsmål til, hvad du kan gøre.

Vi holder også øje


Vi arbejder aktivt for at få lukket de sider, der misbruger vores navn og produkter. Vores mål er, at du altid kan handle trygt hos Selfmade®.
Luk