8 nemme tips til at holde på varmen
Hvad kan jeg egentlig selv gøre for at holde bedre på varmen? Dét spørgsmål har mange af os vist stillet os selv den seneste tid. Spørgsmålet bliver kun endnu mere aktuelt i den kolde vinterperiode, hvor det er ekstra dyrt af varme fx boligen op.
Med denne guide giver vi dig 8 tips til nemme løsninger, der både holder dig selv og boligen varmere. Og det er ikke kun praktisk – det giver også en skøn makeover!
Lag på lag holder dig varm denne vinter
TIP 1
Selvfølgelig kan du tage en strikket sweater eller trøje på for at holde varmen – det ved alle. Men måske har mange af os faktisk vænnet os til at gå rundt i T-shirt og bare fødder derhjemme selv i vinterperioden, fordi gulvvarmen buldrer dejligt derudad. Her kan du vælge at skrue en smule ned for varmen og i stedet klæde dig varmt.
Brug en halsedisse eller tørklæde
Vi har udviklet et symønster til en halsedisse, der egner sig perfekt til lag-på-lag. Sy den op i flotte, lune metervarer som fx uld eller fleece - så har du en vintermakker, der holder dig varm på selv de koldeste dage.
Gå med lag på lag
Vamsede veste (korte eller lange), cardigans, striktrøjer m.m. kan også hjælpe dig med at holde bedre på varmen denne vinter. Fx på din arbejdsplads - men også derhjemme.
Vi har et stort og lækkert udvalg af metervarer til din næste lune trøje og masser af garn og gratis opskrifter til strikkede sweatre, tørklæder m.m.
Tag tæpperne frem
TIP 2
Når du sidder helt stille i sofaen, er der selvfølgelig også brug for et dejligt varmt tæppe. Hos os finder du de bedste kvaliteter til projektet og masser af idéer til, hvordan du laver dekorative tæpper.
Fleece og uld holder dig varm
Skab for eksempel et skønt tæppe i fleece, hvor du slet ikke skal sy, men alligevel får et flot resultat. Du har også mulighed for at lave ekstra lune tæpper i vores kraftige uld med klassiske frynser i forskellige variationer eller omdanne en af vores quiltede metervarer til et tæppe.
Eller skab et farverigt patchworktæppe
Har du lyst til at gå all in, kan du kaste dig over et patchworktæppe med en gratis DIY-guide. Her kræser du virkelig om tæppet og kan gå helt i zen under processen, så du bare kan slukke for tv’et imens og spare lidt strøm.
Fyr op for futterne
TIP 3
Tæpper er en nem idé til at holde varmen, men glem ikke fødderne! Hvis du fryser om dem, kan et rum nemlig hurtigt føles meget koldere, end det egentlig er. Her er futter, hjemmesko eller uldstrømper geniale til både børn og voksne – og så er de bare tophyggelige at lave.
Strikkede futter eller strømper
Strik fx med vores gratis FRAYA-opskrift Happy Feet Slippers, der giver de lækreste hjemmesko i uldgarn til både dig og ungerne. Du kan også strikke skønne, farverige sokker – eller hvad med at fyre op for nogle futter på symaskinen?
Eller prøv kræfter med vores nye gratis symønster til futter, som findes i mange forskellige størrelser. Så kan du sy dejligt varme futter til dine (børne)børn eller til dig selv.
Skridsikkert underlag
For at give dine futter eller hjemmestrikkede sokker et skridsikkert underlag kan du med fordel anvende latex, som du pensler direkte på sålen.
Fingerløse vanter er et varmt hit
TIP 4
Har de også skruet lidt ned for varmen på din arbejdsplads? Med vores cool fingervanter holder du varmen, mens fingrene stadig er fri til at arbejde.
Undgå kolde hænder
De er også gode at have på derhjemme, og præcis ligesom med kolde fødder, kan et rum føles meget koldere, end det er, hvis du har kolde hænder.
Gratis opskrifter til dig
Så varm hænderne godt op ved at bruge en vores gratis FRAYA-opskrifter – vi har fire vidunderlige varianter af fingerløse vanter med hvert deres look og garntype. Find din favorit, og gå også på opdagelse i hele vores udvalg af gratis opskrifter til huer, vanter, tørklæder m.m.
Sy fingerløse vanter
Har du ikke tålmodighed til at strikke? Intet problem. For vi har også et symønster til fingerløse vanter. De er virkelig lige til at lave og tager næsten ingen tid. Du kan med fordel anvende fleece eller uld til projektet.
Kraftige gardiner holder på varmen
TIP 5
Gardiner kan hjælpe med at holde på varmen i din stue, da meget varme slipper ud gennem vinduerne. Jo kraftigere metervarer du vælger, jo mere luft bliver fanget i stoffet, og det er netop den luft, der giver en isolerende effekt.
Træk for på de rigtige tidspunkter
Træk gardinerne for om aftenen, hvor temperaturforskellen mellem inde og ude typisk er størst. Om dagen kan du trække fra igen og udnytte solens varme.
Vælg metervarer med fylde
Kraftige metervarer egner sig særligt godt til gardiner, når målet er at holde på varmen. Sy for eksempel lange gardiner i møbelchenille, møbelstruktur eller møbelvelour, alt efter hvilket udtryk du ønsker.
Se alle metervarer til gardiner her
Få hjælp med at sy gardiner
Har du ikke syet gardiner før, kan vores gardinguide hjælpe dig godt i gang med måltagning, materialevalg og syning.
Tag træk med praktiske trækstoppere
TIP 6
Træk er desværre en velkendt besøgende i mange huse, men her kan en lang pude faktisk komme dig til undsætning. Den er formet som en pølse og går både under navnet “trækstopper” og “pølsepude” – ja, kært barn har mange (mærkelige) navne.
Slut med træk fra døren
Brug især trækstopperen foran vinduer og døre, hvor du oplever træk, så kulden får vanskeligt ved at trænge ind. Vi har lavet en nem step-by-step-guide, så du kommer godt i mål med projektet. Her har vi valgt at bruge møbelfløjl, der er en virkelig oplagt metervare til formålet og fås i et lækkert udvalg af farver.
Giv trækstopperen tyngde
Sy din trækstopper på mål efter netop dine vinduer eller døre. Ønsker du at give trækstopperen mere tyngde, kan du overveje at bruge plastgranulat eller måske endda et par mindre sten.
Føler du dig endnu mere kreativ, kan du selvfølgelig også freestyle med vores søde sengerrand eller finde på dit helt eget design.
Spar på energi, når du laver mad
TIP 7
Energien er oftest dyrest om aftenen – lige præcis når de fleste er kommet hjem fra arbejde og skal have gang i gryderne. Så det ville være dejligt at kunne mindske strømforbruget lidt på netop dét tidspunkt. Og det kan en kogepose hjælpe med.
Fra gammeldags høkasse til kogepose
Konceptet fungerer på samme måde som høkasserne fra gamle dage eller mormors risengrød-under-dynen. Du starter med at koge din ret op, præcis som du ellers ville gøre. Når gryden er i kog, kommer du den ned i din kogepose, inklusive vand. Så lukker du posen og lader den stå, indtil maden er færdig. Hvis du har syet en pose foret med et isolerende materiale, holder den på varmen. Præcist som dynen eller høkassen vil gøre.
Lav med med få minutters strøm eller gas
På den måde kan du fx koge kartofler, ris, pasta, grøntsager og bælgfrugter, men også kylling, kalvesteg, sammenkogte retter og one-pot pastaretter med kun få minutters strøm fra dit komfur.
Tjek op på temperaturen
TIP 8
Et sidste tip her på falderæbet: Prøv så vidt muligt at holde alle husets rum på samme temperatur. Er nogle rum koldere end andre, kan du opleve det som træk. Og trænger der luft fra de varme rum ind i de kolde, kan der opstå kondens, som i sidste ende kan ende ud i en omgang skimmelsvamp.
Træk møbler væk fra radiatoren
Få også mest muligt ud af varmen ved at sørge for, at dine møbler står 15-20 cm væk fra radiatorer. Står de lige foran, giver radiatorerne nemlig mindre varme, da den har vanskeligt ved at komme ud i rummet.
Hold på varmen, og giv endelig vores tips videre til andre!