Hør

En stærk naturfiber, der har en god absorberingsevne og som er varmeledende, hvilket er en fordel til let og luftigt sommertøj. Generelt er hør velegnet til sommertøj, duge og puder.

Leder du efter noget bestemt? Med vores filter kan du sortere produkter efter kategori, farve, motiv og mere.

Populære metervarekategorier

Populære sytilbehørskategorier

Hør - et fantastisk materiale på alle måder

 

Hørstof er et naturligt og unikt materiale, der kan bruges til mange forskellige projekter. Du drømmer måske om en flot hørdug til at skabe et nyt udtryk i spisestuen? Eller det kan være, at din mand ønsker sig en let og luftig sommerskjorte i hør til de varme dage under den bagende sommersol? Der er rigtigt mange fordele ved hør. Hørstof er først og fremmest lavet af naturlige fibre, der er både stærke og praktiske. Udover at være utroligt slidstærkt har det også en god absorberingsevne og leder varme og fugt væk fra kroppen. Derfor er det det oplagte valg i forhold til let og luftigt sommertøj. Når det derimod er koldt, holder hør også på varmen – det tilpasser sig kort sagt til kroppens temperatur. Hør har et rigtigt smukt fald og egner sig også godt til eksempelvis gardiner og på grund af dets slidstyrke, er det et godt materiale til både puder og duge. Bruger du hør til dine gardiner, får du et rigtigt flot spil i stoffets fibre, når sollyset står ind på det.

 

 

Hvor kommer hør fra?

 

Det praktiske materiale stammer fra fibrene i stilken på den blå hørblomst. Hør er et bæredygtigt valg, når det kommer til udvinding af fibrene. Når producenten skal udvinde fibrene, bruger denne nemlig meget lidt vand, og det er muligt at forarbejde materialet uden brug af kemikalier. Hør bliver også nedbrudt på en mere biologisk måde, når du ikke skal bruge det længere. Men passer du godt på det, kan det stærke materiale holde til evig tid.

 

 

Hør har mange fordele

 

Hør fås i rigtig mange kvaliteter, der kan anvendes til forskellige formål. De seneste år er stoffet hør vendt tilbage i stor stil og er både blevet set på den store internationale modescene til små interiørbrands. Det kan der være mange grunde til, men en af de største grunde er kombinationen af naturfibre, de praktiske egenskaber og de mange anvendelsesmuligheder: Et bæredygtigt, naturprodukt Temperaturregulerende og slidstærkt Brugbar til både tøj og interiør

 

 

Mange typer stof med hør

 

Hør er kendt for dets naturlige krøl og dets mange praktiske egenskaber. Du kan vælge mellem mange forskellige typer af hørstof, og vi har et bredt udvalg af både farver og kvaliteter hos STOF & STIL. I dets naturlige form kommer hør i en variation af brune, brændte og beige nuancer, men vi har også mangefarvede varianter, så du kan vælg lige præcis den farve, der passer til dit næste kreative projekt. Du kan vælge 100% hør, der egner sig rigtigt godt til såvel tøj som din næste sommerdug. Du kan også vælge hørblandinger af for eksempel bomuld eller kraftige eller lette hørblandinger med viscose. Vælg din variant alt efter, hvad du skal bruge det til.

 

 

Hør til alt og alle

 

Du kan vælge hør til både børnetøj og voksentøj. Det er sådan med hør, at jo mere du bruger det, jo blødere bliver det. Udover til tøj er der stort set ingen grænser for, hvad du kan anvende hør til. Hver gang du vasker det vil det trække sig tilbage til sin oprindelige form, og det kan derfor være en rigtig god idé at vaske stoffet, før du begynder at tegne og klippe efter dit mønster. Når du skal vaske stoffet første gang, er det en rigtig god idé at lægge det i blød i koldt vand, eventuelt tilsat lidt eddike. Det er med til at holde på stoffets blødhed, og samtidig binder det farverne og forhindrer kraftige farver i at smitte af ved næste vask. Vask aldrig hør ved særligt høje temperaturer, for som med andre naturlige materialer er det god til at afvise bakterier og lignende, og det er derfor ikke nødvendigt.

 

 

Tøj af hør

 

Hør egner sig rigtigt godt til lette bukser til dig selv, men også til børnene. Lige meget hvor meget du kravler rundt på knæene eller bruger tøjet, er det stort set ikke til at se. Stoffet er også velegnet til fine, behagelige og feminine sommerkjoler på grund af dets lethed og temperaturregulerende egenskaber. Generelt giver hør et klassisk udtryk til alt fra bluser til bukser og kjoler, og du kan vaske det igen og igen, uden det bliver slidt eller mister sin form. Lige meget hvad du syr af dit hørstof, vil stoffets naturlige, let skinnende overflade give et eksklusivt udtryk. Vælger du en blanding af hør og bomuld vil det krølle en lille smule mindre end 100% hør. Overordnet set har hør et afslappet udtryk og vælger du et hør-jakkesæt får du den perfekte kombination af formelt og casual. Du kan selvfølgelig købe en masse dejligt tøj i hørstof i butikkerne i Danmark og online, men når du selv syr skjorten eller sommerkjolen, får du et unikt og personligt udtryk, de fleste vil misunde. Uanset hvilket projekt du finder interessant, er det værd at overveje hørstof på grund af dets gode egenskaber. Her på siden udbyder vi et stort udvalg af hørstof i forskellige farver og mønstre, så du kan finde det helt rigtige stof til dit næste kreative projekt.

 

 

Sengetøj af hør

 

Drømmer du om, at dit næste sengesæt er både smukt og praktisk? Der er ikke noget mere behageligt, end at sove i sengetøj, lavet af hør. Først og fremmest sørger stoffet for at transportere op til 20% af dets egen vægt væk i fugt, når du sover. Derudover regulerer det temperaturen og føles hverken for varmt eller for koldt at sove i. Hvis du vælger at sy dit næste sengesæt af det bløde hør, kan du næsten være sikker på, at du aldrig kommer til at bruge andet igen. Du kan også vælge at sy sengetøj til vuggen eller barnevognen af hør, som er med til at regulere temperaturen hos den lille ny. Vi har et stort udvalg af både farver og mønstre, der vil passe perfekt til ethvert soveværelse.

 

 

Alt i interiør

 

Rigtig mange interiørdesignere sværger til hørprodukter i indretningen. Både i sine naturlige nuancer og former eller i farvede kvaliteter er hør et helt særligt, levende materiale. På grund af stoffet struktur og alt efter hvor kraftig en kvalitet du vælger, giver hør et særligt spil i din indretning. Sy puder af hør, som er bløde at lægge hovedet på til en lur i sofaen eller som pynter i enhver stol. Du kan sagtens kombinere hør med andre stoftyper, hvis du vil skabe et anderledes look. Vælg hør til dine gardiner i samme nuancer som dine puder. Store tunge gardiner fra gulv til loft ser rigtigt smukke ud og falder flot, hvis de er syet af hør. Vælg hvor kraftigt stoffet skal være, alt efter hvor meget lys de skal lukke ind. Vælger du en fin kvalitet strømmer lyset ind gennem dem, samtidig med, du skærmer af, for den værste sol eller for uvedkommende blikke ind i stuen. Vælger du en dug af hør får du et både enkelt og klassisk udtryk. Hørdugen er god til julebordet, hvor den kan give en rustik stemning, men den er også fin udenfor på en sommerdag på havebordet. Du får en dug, der kan vaskes gang på gang og kun bliver smukkere med årene.

 

 

Til viskestykker eller håndklæder

 

På grund af dets helt ekstreme sugeevne og slidstyrke er hør et fantastisk materiale at sy viskestykker eller håndklæder af. På grund af dets sugeevne får du et viskestykke, der kan tørre dobbelt så mange tallerkner af, før det begynder at dryppe som eksempelvis et viskestykke af ren bomuld. Det er desuden næsten ikke til at slide op. Det samme gør sig gældende ved håndklæder, der er lavet af hør. Det er for eksempel rigtigt smart, hvis I er mange i familien, der vasker hænderne ofte. Det kan bruges lige efter hinanden uden at virke fuldstændig gennemblødt.

 

 

Mange fordele

 

Alt i alt er hør et fantastisk materiale med mange muligheder og funktioner. Kun kreativiteten sætter grænsen. Anvendelsesmuligheder: Tøj til ham, hende og de små Sengetøj Duge, puder og gardiner Viskestykker og håndklæder Fordele: Slidstærkt Naturligt udseende Antiseptiske egenskaber Temperaturregulerende og høj sugeevne

 

 

Hør hos Selfmade®/STOFF & STIL

 

Her på stofogstil.dk tilbyder vi mange forskellige former for hørstof. Vi tilbyder blandt andet hørstof i 100 % hør, printet hør samt hørstof i en blanding mellem flere materialer – eksempelvis hør blandet med bomuld og viskose. Det er dit kommende projekt der afgør, hvilket hørstof du skal vælge. Du bør eksempelvis overveje stoffets tilbøjelighed til at krympe, samt hvor mange grader stoffet kan tåle at blive vasket på. Hvis du ønsker en ny dug i hør, men ikke selv har mod på eller tid til at sy den, så syer vi den gerne for dig. Alt, du skal gøre, er at klikke på ’sy som dug’ under det ønskede stof – så klarer vi det for dig.   Med vores store udvalg kan du lade dig inspirere til dit nye kreative projekt allerede i dag. Du handler nemt dine ønskede materialer online ved at tilføje dem til din kurv, hvorefter du vælger forsendelsesmetode og fortsætter til betalingen. Kort tid efter har du dine materialer, og du kan starte på dit syprojekt. Kontakt vores kundeservice, hvis du har brug for nærmere vejledning omkring hør, eller kom forbi en af vores fysiske butikker. Vi er altid klar til en snak om, hvilken hørkvalitet du skal bruge til hvad, og om du kan bruge hør til dit næste projekt.