Om Selfmade®/STOF & STIL mønstrer

Udskåret i vlies

 

Alle mønsterdele er udskåret i vlies og er incl. sømrum, hvilket gør dem enkle at klippe efter. Materialet gør det let at ændre mønsteret, feks. til korte modeller eller med mindre vidde. Mønsteret kan bruges igen og igen, uden at gå i stykker. Det er derfor nemt, hvad enten du er nybegynder eller øvet.

 

 

Bemærk

"Accessories"-mønstrene er ikke udskåret i vlies. De skal enten tegnes af eller forstørres (anvend evt. ternet mønsterpapir).

 

Afmærkninger

Borehuller viser trådretning samt diverse afmærkninger til lommer, læg, indsnit o.lign. Hak markerer enten oplægning eller tilpasning ved sammensyning. Når mønsteret pakkes ud, bør du afmærke alle borehuller med en tuschpen samt skrive numre på mønsterdelene.

Borehul borehul
Klippe Hak Mønster klippe_hak
https://vumbnail.com/691257379_large.jpg

Valg af nål

 

Det er altid vigtigt, at du anvender den helt korrekte nål, og at stinglængden passer til materialet, der syes i.

 

 

Vi anbefaler følgende

 

​Til tynde metervarer anbefaler vi nål 70 (f.eks. Chiffon og silke).

 

Til mellem kraftige metervarer anbefaler vi nål 80 (f.eks. lærred, satin, hør mm).

 

Til kraftige metervarer anbefaler vi nål 90 (f.eks. uld, denim mm), her kan også anvendes en jeans nål. Den meste anvendte nål til de fleste metervarer er nål 80.

 

Det er vigtigt, at nålen ikke er duppet, da den kan lave "små" huller i metervaren, som gør, at sømmene kan skride fra hinanden. En søm holder ofte bedre, hvis den både har en stikkestingsøm og en zig-zag/overlocksøm udenfor. Sømmen kan blive en smule "sprød", hvis sømmen presses fra hinanden.

 

Stinglængden er vigtig. Især hvis metervaren er løstvævet eller har tendens til at trævle, kan du med fordel sy med mindre stinglængde.