Vævet viscose

Her finder du et bredt sortiment i både ensfarvet viscose og viscose med print. Velegnet til kjoler, bluser, bukser med mere. Viscose er en dejlig blød kvalitet med et smukt fald og kan bruges til både børn og voksne.

Leder du efter noget bestemt? Med vores filter kan du sortere produkter efter kategori, farve, motiv og mere.

Populære sytilbehørskategorier

Populære mønsterkategorier

Viscose - et naturprodukt

 

Mange kalder viscose for en syntetisk fiber, selvom den faktisk er fremstillet af nedbrudt og behandlet træ. Stoffet er fremstillet af cellulosefibre, der er udvundet af træ, græs og andre planter. Viscose er enten blankt som silke eller mat som uld eller bomuld. Viscose-stof falder flot, og absorberer nemt fugt fra huden, og det er åndbart. Viscose er derfor perfekt til både hverdagstøjet og tøjet til de mere højtidelige lejligheder. Se udvalget herover.

 

 

Viscose - det alsidige stof

 

Du kan bruge viscose til at sy næsten en hvilken som helst beklædningsgenstand af – kjoler, skjorter, bluser, bukser, nederdele og meget mere, og det kan også anvendes som for. Viscose er et glat og lettere glansfuldt materiale, som ofte anvendes til kjoler og nederdele samt andre pænere beklædningsgenstande. Overfladen minder en smule om silke, og det var derfor oprindeligt meningen, at viscose skulle være et billigere alternativ til netop silke. Men som nævnt findes det i dag i to forskellige udgaver – én, der er blank og skinnende, og én, der er mere uld-/bomuldsagtig.

 

Stoffet fås både som ensfarvet og med print, så der er mange muligheder, når du skal sy tøj til både børn og voksne.

 

Hos STOF & STIL kan du finde et stort udvalg af både den ensfarvede viscose og den viscose med print. Du kan matche ensfarvede stoffer med stoffer med print, og du kan også matche med mange andre metervarer – fra blonde til twill. Vævet viscose er oplagt, hvis du overvejer at sy en flot kjole til weekendens fester. Det er blødt og behageligt mod huden, og så falder det smukt langs kroppen. Dog er det også et materiale, der har tendens til at krølle meget, og derfor bør du altid have strygejernet klar, inden du hopper i kjolen. Stoffet kaldes også rayon og kunstsilke. Det sidste, fordi viscose som nævnt oprindeligt blev fremstillet som et stof, der skulle ligne silke, men være billigere og nemmere at få fat på.

 

 

Sart i våd tilstand

 

Når du vasker viscose, skal du være en smule skånsom. Det er nemlig et lettere sart materiale, og det har tendens til at krympe. Vask det derfor ved så lav temperatur som muligt, og helst ved håndvask eller specialprogram i maskinen. I våd tilstand er viscose mere sårbart end i tør tilstand. Så du må ikke vride dit tøj, som er lavet af viscose stof. Tøjet krøller nemt, men det er også nemt at stryge glat igen, især hvis du bruger et dampstrygejern.

 

Tøj syet af viscose krymper ved vask – faktisk kan det krympe meget – men det strækker sig ud igen til oprindelige størrelse, når du glatter det med et dampstrygejern. Dog kan det krympe en smule de første par gange, det bliver vasket. Derfor anbefaler vi altid at vaske stoffet, inden du syr af det.

 

 

Køb viscose online hos Selfmade®/STOF & STIL

 

Køb dine viscose metervarer hos os i dag. Vi har et stort udvalg af kvalitetsstoffer og mange forskellige typer garn, så du kan kreere dine helt egne og personlige ting, eller måske overraske dine nærmeste med hjemmelavede gaver. Bestil nu, og kom hurtigt i gang med dine DIY-projekter. Stofogstil.dk er en e-mærke certificeret webshop og har en høj score på Trustpilot, så du kan trygt handle hos os.