Drømmer du om at mestre strikkekunsten og lave de lækreste kreationer til dig selv, dine børn eller dit hjem? Strik er en vidunderlig hobby, og det er nærmest meditativt at se maskerne glide hen over pindende én efter én!

 

Det kan virke som en jungle at finde ud af, hvad man præcis har brug for, når man skal i gang – men fortvivl ej, hjælpen er på vej! I denne guide får du indblik i alt det strikkeudstyr, du absolut ikke kan undvære, og også alt det, der er virkelig rart at have, når først du er kommet godt i gang med dit strikkeeventyr.

 

96801 FRAYA Leather Cube O 9Xh 8Cm Brown Accessories GARN

1. Strikkepinde

Strikkepinde er selvfølgelig det allerførste og vigtigste værktøj. De findes i et utal af varianter, materialer og størrelser, og det kan virke som en jungle, men start simpelt og udvid din samling, som du får erfaring.

 

Læs vores strikkepinde-guide her.

 

 

2. Pindemåler


Med en pindemåler kan du nemt finde ud af, hvilken tykkelse dine strikkepinde har. Pindemåleren har huller i de mest almindelige størrelser (ofte 2,00 – 10,00).

 

 

3. Strikkefasthedsmåler

 

En strikkefasthedsmåler er et lille praktisk værktøj, der hjælper dig med at sikre, at din strikkeprøve matcher strikkeopskriftens krav. Du kan også bruge et almindeligt målebånd eller en lineal, afhængigt af hvad du foretrækker.

 

Læs vores guide til strikkeprøver og strikkefasthed.

 

 

4. Uldnåle


Når du endelig kommer i mål med dit strikkeprojekt, så skal der hæftes ender! Her er en uldnål din go-to, fordi den har et ekstra stort øje, så den er nem at tråde med dit garn, og så har den en rundere spids end almindelige nåle, så du undgår at splitte garnfibrene ad, når du syr. Husk også en nåletræder, hvis det kan drille lidt at få garnet igennem nåleøjet!

 

 

5. Maskewire


I mange strikkeopskrifter vil du støde på begreber som ”sæt maskerne til hvile”, dette kunne fx være i forbindelse med et ærme eller en skulder. Her er maskewiren en genial lille opfindelse!

 

Maskewire er i virkeligheden en hul plastiksnøre, som sættes på enden af strikkepinden, hvorefter maskerne forsigtigt skubbes fra pinden og over på wiren. Når alle maskerne er flyttet, så kan du slå en knude på wiren og strikke videre på de masker, der stadig er på pinden.

 

Når du skal strikke maskerne, der ligger på wiren, så skal du igen sætte wiren fast til enden af din strikkepind og forsigtigt flytte maskerne tilbage igen. Og vær nu forsigtig, så du ikke taber masker undervejs.

 

Maskewire er også praktiske, hvis du har brug for at prøve dit strik på, fx inden du lukker din ribkant af i bunden af en sweater.

 

 

6. Maskemarkører


Maskemarkører er uundværlige i stort set alle strikkeprojekter. De bruges til at markere omgangsstart, når du strikker rundt, men kan også bruges til at inddele arbejdet, hvis du strikke mønstre og struktur, samt til markering af udtagninger, raglan og meget mere.

 

Strik er et stort gentagelsesarbejde, og det kræver ofte, at der tælles og markeres løbende på en omgang. Det vil stå i din strikkeopskrift, når du skal sætte en maskemarkør på din pind, og når du så kommer til markøren i næste omgang, så flytter du den blot fra venstre til højre pind og strikker videre.

 

 

7. Omgangstæller


Mange gange vil du opleve, at din strikkeopskrift angiver, at du skal strikke et bestemt antal pinde eller omgange, og her er en omgangstæller et dejligt redskab. Det er et lille analogt værktøj, som du blot trykker eller drejer på, og så tæller den et tal op, så du ikke skal skrive ned eller huske, hvor du er nået til.

 

Der findes også digitale omgangstællere, fx små apps, der kan downloades til din smartphone, tablet eller smart watch.

 

Omgangstællere kan også bruges til at tælle udtagninger eller gentagelser i dit strikkeprojekt.

 

1. Strikkefingerbøl


Et strikkefingerbøl er et lille hjælpemiddel, du kan bruge, når du strikker med flere farver. Fingerbøllet er udstyret med små ringe/holdere, som bruges til at holde styr på de farver, du skal bruge. Det gør det nemmere at lave farveskift løbende og så undgår du, at dit garn filtrer sig sammen undervejs.

 

 

2. Hjælpepinde / snoningspinde


En hjælpepind er en lille strikkepind, som du kan bruge, når du skal strikke snoninger.

 

Når du skal bruge snoningspinden, så flytter du halvdelen af maskerne til snoningen over på din hjælpepind, som lægges enten foran eller bagved arbejdet, før du strikker maskerne. Det vil altid stå i din opskrift og forskellen ligger i, om snoningen kommer til at hælde mod enten højre eller venstre.

 

Hjælpepinde fås i forskellige tykkelser og størrelser, og er typisk udformet med et lille "knæk", så dine masker ikke falder af.

 

 

3. En strikkejournal


En strikkejournal er en lille dagbog, som hjælper dig med at holde styr på dine strikkepinde, dit garn og vigtigst af alt; dine strikkeprojekter!

 

Lav noter undervejs, når du strikker, fx pindestørrelse, garnforbrug, hvor mange omgange eller gentagelser du har strikket osv.

 

Et must-have til den organiserede strikker!

 

 

4. Garnvinde og krydsnøgleapparat


Køber du garn i fed (dvs garn, der ikke er vundet op i garnnøgler), kan du bruge en garnvinde og et krydsnøgleapparat til at vinde det op, så du kan komme i gang med at strikke!

 

Garnet sættes på garnvinden, og så bruger du krydsnøgleapparatet til at vinde garnet op til garnnøgler.

 

83306 Pack B
1800X900 FRAYA Image 01