1200X800 CG Borehul 01

Syning med belægning giver dig det bedste resultat, når du syr halsudskæringer. Selfmade®/STOF & STIL har lavet en videoguide om syning med belægning. Se den her

Hvad er syning med belægning?

Måske siger ordet ”belægning” dig ikke så meget, når du ser det første gang i en syvejledning. Men belægning er stykker af inderstof, som oftest er i din halsudskæring. Den er den usynlige stofdel, som giver støtte og sørger for, at dit syprojekt holder faconen. Syning med belægning gør nemlig for, at din halsudskæring ligger helt glat og ser pæn ud. Så syr du med belægning, får du uden tvivl det bedste resultat.

 

Når du arbejder med vævede og mere faste metervarer, er det stor fordel at lave en slids i belægningen, da det ellers kan blive svært for dig at få fx blusen over hovedet. Her kan du lave en belægning med slids, som kan lukkes på ryggen eller i en v-udskæring foran. Belægning med slids bliver tit brugt i skjorter og kjoler.

1200X800 CG Sybelegning 02

Sådan kommer du godt i gang med belægning

Selfmade®/STOF & STILs symønstre guider dig altid i, hvordan du syr med belægning. Her får du dog lidt fif til, hvordan du kommer i gang med at bruge belægning.

 

Når du arbejder med belægning, skal du altid forstærke den ved at stryge et lag vlies på.

 

Tegn dine belægningsstykker op på din metervare med skrædderkridt eller en markeringspen. Markeringspennen forsvinder ved vask, men vær dog opmærksom, at stregen bliver permanent, hvis du stryger på den før vask.

 

Når dine belægningsstykker er tegnet op, er det vigtigt, at du klipper dine belægningsstykker ud meget præcist.

 

Herefter tager du de udklippede belægningsstykker, som udgør skulder-sømbelægningen, og syr dem sammen med lige sting på symaskine. Når dine belægningsstykker skal syes sammen i nakkestykket, skal du huske at sy fra halsudskæringen og udad. Ellers ender du med et skævt resultat.

 

Når belægningen er syet sammen, syr du den på din halsudskæring. Læg dem ret mod ret. Lad din trykfod arbejde, når du syr belægningen i. Det er vigtigt, at du ikke trækker i metervaren under processen.

 

Til slut klipper du små hak i rundingen. Klip ind til sidste sting i fx v-halsen. Vend herefter belægningen, og pres med et strygejern, så den kommer på plads. Slut af med at sy pyntestiklinger, så du får en flot finish.

 

Vi har lavet en video, hvor vi viser, hvordan du syr belægning på en bluse. Her ser du hele processen - fra vi tegner op, til vi har syet belægningen pænt på udskæringen. Du kan se videoen nedenfor.

 

 

 

https://umbraco.selfmade.com/media/4wqa5mwt/1200x800_cg_sybelegning_01.jpg?ud=QHZLFOkZ2Qg

Et godt tip!

Sy belægningen fast i skuldersømmene til sidst. Så holder belægningen sig på plads og forbliver usynlig.

 

Har du spørgsmål til, hvordan du laver en belægning eller syr den på, er du altid velkommen til at spørge i vores butikker eller kontakte vores Kundeservice.