Nyt liv til gammel sweater
Vi ejer alle et stykke tøj, vi har svært ved at skille os af med. For Anne Hother, Retail, Brand & Digital Director hos Selfmade®, er det en 15 år gammel sweater.
”Den har et stort hul på albuen – men jeg elsker pasformen, kvaliteten og farverne. Så den er ikke nem at smide ud,” fortæller Anne.
Et fortrudt farvel
Hun har flere gange forsøgt at tage afsked med sweateren. En enkelt gang røg den faktisk helt ud – men Anne fortrød alligevel. Man må da kunne gøre noget ved hullet?
Oceaner af muligheder for upcycling
Og det kan man! For der er oceaner af måder, du kan upcycle dit tøj på og forlænge dets levetid – selv når det er slidt og har huller.
Vi har fået vores designer Amanda Michelsen til at give sit bud på, hvordan du kan gøre. Her bruger hun Annes sweater som eksempel.
STEP-BY-STEP: Upcycling med broderi
1. Materialer: trøje, kartet uld, filtenåleholder med filtenål, filtepude og garn.
2. Lokalisér hullet.
3. Læg filtepuden ind i ærmet, og nål sweateren fast.
4. Brug filtenålen til at fylde hullet ud. Den kartede uld skal binde de brudte masker, så de ikke løber.
5. Fyld hullet til du er tilfreds.
6. Fjern nåle og filtepude, og tråd en broderinål.
7. Brodér hvad du har lyst til. Her er det små blomster lavet med French Knot og Double Lazy Daisy-metoden.
8. Brodér så meget du har lyst til – evt. også andre steder på sweateren, for at skabe sammenhæng.
Find meget mere inspiration
Hos Selfmade® kan du finde masser af inspiration til upcycling! Se fx vores guide til mending her – og hvordan du kan upcycle din cardigan med patchwork her.