♥︎ Juleinspiration · Borddækning
Det klassiske, røde julebord
Et dækket julebord i røde nuancer kan noget helt særligt. Det føles varmt, velkendt og hyggeligt, og julestemningen indfinder sig næsten helt af sig selv.
Her er der plads til levende lys, fine stofservietter og små hjemmelavede detaljer. Og selvfølgelig til lange middage, gode snakke og alle dem, du glæder dig til at samle omkring bordet.
I denne artikel
Dæk op til de hyggelige timer
Det klassiske julebord behøver ikke se ud på én bestemt måde. Måske er det den røde dug, der kommer frem år efter år. Måske er det stofservietterne, de levende lys eller de små hjemmelavede detaljer, der gør forskellen.
Start med det, du holder af, og byg videre derfra. Leg med røde nuancer, fine mønstre og forskellige materialer, og lad gerne noget være hjemmelavet. Det er ofte de små personlige valg, der gør bordet ekstra hyggeligt at samles omkring..
Her har vi samlet idéer til dug, bordløber, servietter og borddækning, som du kan plukke fra og gøre til dine egne. Du behøver ikke gøre det hele. Find dine favoritter, og skab det julebord, du glæder dig til at dække op igen næste år.
Inspiration til dig
Lad dugen sætte stemningen
Den røde dug er en juleklassiker, men der er mange måder at gøre den til din egen på. Gå all in på rødt, leg med fine julemønstre, eller vælg en lysere dug og lad de røde detaljer få hovedrollen.
Her har vi dækket op på forskellige måder, så du kan plukke de idéer, du holder af, og skabe dit eget julebord.
Klassisk jul
Rødt, grønt og masser af julestemning
Der er noget særligt ved det klassiske røde julebord. Lad en dybrød dug danne rammen, og dæk op med grønne servietter, levende lys og små detaljer fra naturen. Velkendt, varmt og lige til at samles omkring.
♥︎ Alt på billedet
Rødt, grønt og masser af julestemning
Lyst og julet
Mistelten på julebordet
Den lyse jacquard med røde mistelten giver julebordet et let og hyggeligt udtryk. Dæk op med dybrøde stofservietter, og lad dem samle farverne og give bordet lidt ekstra varme.
En juleklassiker
Leg med julens røde nuancer
Lad den røde jacquard med flettede hjerter fylde på julebordet, og dæk op med hvide stofservietter som en rolig kontrast. En varm og klassisk kombination, der næsten ikke behøver mere for at føles som jul.
Jul med fine detaljer
Lad julebordet blomstre
Den lyse jacquard med røde blomster og guldfarvede detaljer giver julebordet et let og elegant udtryk. Lad dugen være blikfanget, og hold resten enkelt med røde nuancer, levende lys og dine yndlingsdetaljer.
Nemt og effektfuldt
Gør julebordet blødt og festligt
Den røde velour med prægede juletræer giver bordet både dybde, glans og masser af julestemning. Og den er dejlig nem at bruge som dug, fordi du blot kan klippe den til i den størrelse, der passer til dit bord.
♥︎ Alt på billedet
Mistelten på julebordet
♥︎ Alt på billedet
Leg med julens røde nuancer
♥︎ Alt på billedet
Lad julebordet blomstre
♥︎ Alt på billedet
Gør julebordet blødt og festligt
Prikken over i'et
Lad bordløberen samle julebordet
En bordløber er en nem måde at give julebordet lidt ekstra på. Brug den direkte på bordet, eller læg den oven på en ensfarvet dug, og lad farver og mønster samle borddækningen.
Sy én lang løber til midten af bordet, eller lav flere mindre og læg dem på tværs. Så kan du lege med udtrykket og finde den løsning, der passer til netop dit bord.
Et lille juleprojekt
En bordløber fuld af jul
Gobelin er næsten skabt til julens bordløbere. De vævede motiver er fulde af farver og små detaljer, der giver bordet personlighed og noget hyggeligt at gå på opdagelse i.
Vælg et motiv, du holder af, og lad bordløberen være den detalje, der får lov at fylde. Så behøver resten af bordet faktisk ikke så meget.
Et par tips
- Læg altid lidt ekstra til som fald og sømrum.
- Sy en smal rullesøm for et enkelt og pænt finish.
- Vil du give løberen lidt mere tyngde, kan du stryge vlieseline på bagsiden.
De små detaljer
Stofservietter, du får lyst til at finde frem hver jul
Der er noget særligt ved stofservietter, du selv har syet. De gør bordet lidt mere personligt, og så kan du vælge præcis de farver og detaljer, der passer til din måde at holde jul på.
Gå klassisk med rødt, skab kontrast med råhvid, eller miks forskellige nuancer omkring bordet. Og har du lyst, kan du gøre dem ekstra fine med broderi, bånd eller en lille hjemmelavet detalje.
Det bedste er, at de kan komme frem igen næste december. Måske bliver de ligefrem en af de små ting, der med tiden bare hører julen til.
Gratis guide
Giv servietterne et lille strejf af jul
Et lille broderet snefnug er en fin måde at gøre dine hjemmesyede servietter ekstra julede og personlige. Det kræver ikke meget, men giver den lille detalje, der gør borddækningen til din egen.
Med vores gratis broderiskabelon er det nemt at komme i gang. Find broderigarnet frem, og giv dine servietter et snefnug, du kan glæde dig til at finde frem jul efter jul.
♥︎ Alt på billedet
Giv servietterne et lille strejf af jul
En favorit til servietter
Dæk op med hør
Sy dine stofservietter i klassisk rød for masser af julestemning, vælg natur eller sand for et roligere look, eller gå med grøn for et dybere udtryk.
Klassisk til julebordet
Røde servietter hører julen til
Sy servietterne i klassisk julerød, og læg en lille filtet julekugle ved hver kuvert som prikken over i'et. En enkel detalje, der gør julebordet lidt ekstra hyggeligt.
Lyst og enkelt
Lad de små detaljer pynte
Sy servietterne i let, off-white hør, og pynt hver kuvert med et lille juleornament. En fin kombination, der giver julebordet et lyst og enkelt strejf af jul.
En lille julehilsen
En julehilsen ved hver kuvert
Sy servietten i blød, klassisk rød musselin, og brodér "Glædelig jul" som en hyggelig lille hilsen til dem omkring bordet.
♥︎ Alt på billedet
Dæk op med hør
♥︎ Alt på billedet
Røde servietter hører julen til
♥︎ Alt på billedet
Lad de små detaljer pynte
Udforsk årets juleavis
Udforsk hele 63 sider fyldt med juleidéer, inspiration og kreative projekter. Bliv inspireret til alt fra pynt og gaver til hyggelige sysler i december.
Her må der gerne spildes
Til julebordet, hvor der sker lidt af hvert
Pebernødder, varm kakao, juleklip og måske lidt sovs ved siden af tallerkenen. Decemberbordet skal kunne holde til at blive brugt, både til julemiddage og alle de små hyggestunder indimellem.
Med en voksdug med julemotiv får du julestemningen med, uden at hver eneste lille plet behøver få opmærksomheden. Tør den af, og hyg videre.
♥︎ Nemt at dække op
Find din favorit til julebordet
♥︎ Julens nyhedsbrev
Kunne du tænke dig flere idéer?
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nye idéer, kreative projekter og sæsonens materialer direkte i din indbakke.
- Gratis mønstre og DIY guides
- Tilbud før alle andre
- Masser af inspiration