Animalske fibre, plantefibre og syntetiske fibre
På udkig efter garn?
Gå på opdagelse i vores garnunivers og find alt du skal bruge til dine strikke- og hækleprojekter.
Naturlige eller syntetiske?
Garn kan fremstilles af mange forskellige typer fibre, og helt grundlæggende skelner man mellem tre grupper: animalske fibre, plantefibre og syntetiske fibre.
Der kan være mange årsager til at vælge eller fravælge den enkelte type fibre. Det kan være allergier, hvordan det skal vaskes, slidstyrken, om det er til sommer- eller vinterbrug osv. Men også hvordan det "opfører" sig ved anvendelse - skal du strikke eller hækle tøj er et elastisk garn ofte at foretrække, ved tøjdyr, bamser og lignende har man ofte brug for en mere fast kvalitet, til viskestykker og karklude har man brug for et garn, der kan absorbere vand, etc.
1. Animalske fibre
(som uld, mohair og alpakka)
Animalske fibre har nogle gode, naturlige egenskaber, som dyret, det kommer fra, har glæde af. De mest almindelige animalske fibre kommer fra får, geder og alpakaer.
Der er stor forskel på de forskellige typer fibre afhængigt af hvilket dyr og hvilken race, de kommer fra, men generelt kan man sige, at garn af animalske fibre har en naturlig elasticitet, virker isolerende og varmende, mens det på samme tid er utroligt åndbare.
Nogle fibre er mere bløde end andre, og fibrenes oprindelse og måden, de er bearbejdet og spundet på har stor indvirkning på, hvor blødt garnet er. Der er derfor stor forskel på, hvordan man oplever de forskellige fibre mod huden. Nogle vil opleve, at stort set alt uld kradser, mens det føles blødt og lækkert for andre.
Se vores udvalg af garn bestående helt eller delvist af animalske fibre:
→ Populære garnkvaliteter
2. Plantefibre
(som fx hør, bomuld og bambus)
Plantefibre er særdeles velegnede til at fremstille både tekstiler og garn, og har været anvendt langt tilbage i historien.
Garn fremstillet at plantefibre vil ikke have samme varmende og isolerende effekt, som man kender fra eksempelvis uld. Fibrene er desuden tungere og mindre elastiske end de animalske. Det behøver ikke være en ulempe, du skal bare være opmærksom på, hvordan du bedst bruger denne type garn - og til hvilke projekter!
Når de varme striksweatre skal pakkes væk, og foråret og sommeren melder sin ankomst, så er bomuld, bambus og hør et oplagt valg til en sød sommertop, en tynd t-shirt, eller en let cardigan.
De fleste plantefibre har en høj absorberingsevne, hvilket betyder, at det er et oplagt valg, hvis du strikker eller hækler vaskeklude, karklude og håndklæder.
Se vores udvalg af garn bestående helt eller delvist af plantefibre:
→ Populære garnkvaliteter
3. Syntetiske fibre
(som fx polyester, polyamid og akryl)
Begrebet syntetiske fibre dækker over menneskeskabte fibre, der fremstilles via en kemisk proces. Når fibrene opnår sin form, kan de spindes til garn.
Der er delte meninger om det syntetisk fremstillede garn. Nogen vil aldrig vælge det, mens andre foretrækker det - det er smag og behag, så prøv dig frem! Der er mange fordele ved denne type garn og særligt prisen gør det til et attraktivt valg for mange.
Fordelene ved syntetisk garn, er dets lette vægt, det er allergivenligt, og så er det utroligt stærkt og holdbart - det betyder bl.a. at det kan vaskes i vaskemaskinen.
Syntetiske fibre varmer og isolerer ikke, så hvis du skal strikke en sweater og vil erstatte et uldgarn med et syntetisk, så vil du ikke opnå samme varme i din færdige strik - hvilket kan være både en fordel og en ulempe.
Se vores udvalg af garn bestående helt eller delvist af syntetiske fibre:
→ Populære garnkvaliteter
Garnblandinger sammensat
af forskellige fibre
Garn kan bestå af samme fibertype (fx 100% bomuld eller 100% merinould), men det kan også bestå af to eller flere forskellige fibre - fra samme fiber-gruppe (det kunne være en blanding af alpaca og mohair) eller fra forskellige fiber-grupper (fx en uld/bomulds-blanding).
Garnblandinger giver utallige muligheder, når du skal vælge materiale til dit næste projekt. Man blander fibrene af flere forskellige årsager; for at gøre materialet mere slidstærk, mere elastisk, lettere/tungere, blødere osv. I nogle tilfælde gør man det også får at sænke prisen på det færdige produkt - det kunne være blandinger med silke eller cashmere.
Se alle artikler om strik og hækling
Ideer til strik og hækling