Skønne strikkeprojekter til foråret
Let og luftig strik
Foråret er på vej, og snart er det tid til at erstatte de varme sweatre og tunge cardigans med lette, luftige alternativer. Grib strikkepindene allerede nu, hvis du skal være forårsklar! Kast dig ud i dit næste strikkeeventyr og slå masker op til bluser, t-shirts og cardigans, der emmer af sommerens lethed og frihed.
Strik er et hit året rundt, så der er ingen grund til at pakke strikkepindene væk de næste måneder! Forår og sommer er den perfekte tid til at eksperimentere med finere og lettere garnkvaliteter, åndbare maskestrukturer og nye teknikker, der kombinerer komfort med stil. Giv din garderobe et frisk pust og skab lette, farverige kreationer, der både er praktiske og trendy – perfekt til lange, solrige dage og kølige sommeraftener.
Materialer til forårsstrik
Det lunere vejr kalder på tyndere garnkvaliteter i skønne naturfibre, der føles let og behageligt mod huden, mens det på samme tid er åndbart.
Der er mange skønne materialer at vælge mellem - og du behøver ikke være nervøs for at bruge uldkvaliteter!
Bomuld
Klassiske bomuldsgarner er et oplagt valg til lette bluser, cardigans og tshirts, da det er åndbart og ikke isolerende eller varmende. 100% bomuld er ikke super elastisk, så vær opmærksom på, at din strikkeopskrift er beregnet til denne garntype. Alternativt skal du vælge en mere elastisk bomuldsblanding.
Se alt 100% bomuldsgarn her.
Bomuld/merino
Der findes utallige former for garnblandinger, hvor man sammensætter forskellige fibre, for at udnytte de bedste egenskaber fra hver type.
En super-populær blanding til forårsstrik er kombinationen af bomuld og merinould, også kaldet Cotton Merino. Her får man et lettere, mere luftigt og elastisk garn, der er utroligt alsidigt og kan bruges til alt fra lækkert blødt babytøj eller -tæpper til en skøn sommertop eller tshirt.
Er du på udkig efter bomuld/merino-blandinger, så kan vi anbefale Dale Garns Lerke og Lille Lerke.
Bambus-blandinger
Garn af bambusfibre er superblødt og behageligt at have på, og det er utroligt velegnet til forårets strikkeprojekter, da det er åndbart, og ikke har samme isolerende effekt, som fx uld.
Bambus anvendes typisk i garnblandinger, fx i kombination med uld, bomuld, silke eller akryl, afhængigt af, hvilke egenskaber, man ønsker garnet skal have. Vælger du en bambus/silkeblanding, så får du et luksuriøst og lækkert garn, som kombinerer den naturlige blødhed og åndbarhed fra bambus med den glansfulde silke med en smuk struktur. Se fx vores Fraya Thoughtful, der består af 70% bambus og 30% silke.
Mohair
Vil du have et fluffy og ultra-let udtryk til dit strikkeprojekt, så skal du vælge en strikkeopskrift, hvor der anbefales mohair-blandinger, som fx silk mohair. Silk mohair bruges ofte som følgetråd, men du kan sagtens strikke med den alene - med én eller flere tråde.
Mohair-blandinger findes i utallige variationer og de fine og lette fibre kombineres ofte med uld, silke eller syntetiske fibre. Du kan se alle vores mohair-blandinger her.
6 projekter til din forårs- og sommergarderobe
#1 Picnic Cardigan
Vælg din farve:
#2 Misty Jumper
Vælg din farve
#3 YAYSA-TOP
Vælg din farve:
#4 Mesh sweater
Vælg din farve:
#5 Sommertop
Vælg din farve:
#6 Flaming Summer top