Vi har alle sammen et stykke tøj, vi har svært ved at skille os af med. Det kan være en bluse, en sweater eller et par bukser – og selvom det kan være slidt og have huller, beholder vi det i skabet.
Vi behøver nemlig ikke at kassere vores tøj, når det er slidt eller har huller, for der er oceaner af måder, hvorpå vi kan upcycle vores tøj og forlænge dets levetid. Upcycling er med til at mindske vores forbrug, og det er noget, der kan mærkes på miljøet – det er godt for bæredygtigheden og er med til at sikre en bedre fremtid for jorden.
Men det handler om at kunne se mulighederne i, hvordan vi kan upcycle det gamle tøj, der betyder så meget for os. Hos Selfmade® vil vi gerne opfordre til en mere bæredygtig indstilling. Derfor har vi fået vores syinstruktør, Amanda Michelsen, til at give sit bud på, hvordan du kan upcycle og forlænge følgeskabet af dit gamle tøj.
Guide:
1.
Materialer: trøje, kartet uld, filtenåleholder med filtenål, filtepude og garn.
2.
Lokalisér hullet.
3.
Læg filtepuden ind i ærmet, og nål sweateren fast.
4.
Brug filtenålen til at fylde hullet ud. Den kartede uld skal binde de brudte masker, så de ikke løber.
5.
Fyld hullet til du er tilfreds.
6.
Fjern nåle og filtepude, og tråd en broderinål.
7.
Brodér hvad du har lyst til. Her er det små blomster lavet med French Knot og Double Lazy Daisy-metoden.
8.
Brodér så meget du har lyst til – evt. også andre steder på sweateren, for at skabe sammenhæng.